Fantastisk læsning om vores verden. Om hvordan vi behandler den og om de tilgængelige ressourcer både dem som vi graver, borer, oplagrer og indfanger, men også om de ressourcer, som fremkommer  via menneskers evne til  nytænkning og samarbejde.

Bogens omdrejningspunkt er informationsteknologiens udvilkning og netværks betydning for forskellige (verdens)samfunds-aspekter som miljø og klima og sundhed.

Vil sætte tanker igang hos ethvert menneske, hvad enten man er naturfaglig, moralsk, politisk eller samfundsmæssig interesseret i verden omkring en, eller om man, som os alle, er forbruger og menneske på jorden.

De undersøgte produkter er almindelige ansigtscremer, solcremer, rensemasker, deodoranter, hårprodukter, body lotion og badeshampoo fra både udenlandske og danske producenter.

Produkter med hormonforstyrrende stoffer fra badeværelseshylden.

Produkterne indeholder primært stofferne ethylparaben, propylparaben, butylparaben og methylparaben, der tilhører stofgruppen parabener. Parabener tilsættes som konserveringsmiddel til kosmetikprodukter, og der findes mange forskellige typer ud over de fire, som er fundet i disse produkter.

Det er i dag tilladt at anvende parabener til konservering af kosmetik i en koncentration på højst 0,4 % for hver paraben og en samlet koncentration af parabener på højst 0,8%.

Udover de fire parabener er prdukternes deklartion gennemgået for stofferne:

• 4,4´Dihydroxy-biphenyl (DIHYDROXYBIPHENYL)
• Cyclotetrasiloxane
• PCA eller HYDROXYCINNAMIC ACID
• Boric Acid
• BHA eller tert. Butylhydroxyanisol
• Diethyl phthalate (DEP)
• Resorcinol
• Ethylhexyl methoxycinnamate eller Octyl methoxycinnamate
• 4,4´-Dihydroxy-benzophenone
• 4-METHYLBENZYLIDENE CAMPHOR
• Benzophenone-2
• Benzophenone-1
• 3-Benzylidene camphor

Releterede artikler

• Parabener i kosmetik
• Hvad står der i kosmetikdirektivet?
• Astma-Allergi Danmark om parabener

Søger man på en række ord, der har forbindelse til miljøområdet f.eks. environment, climate change, cradle to cradle (8), ecolabel (5), organic og parabene (5), ses det, at Danmark faktisk ligger i TOP 10 med antallet af søgninger for flere af søgeordene. Dette er på trods af at Danmark kun udgør 0,7 % af verdens indbyggere, og at søgeordene er engelske og ikke på det danske modersmål.

Prøv for eksempel også at se på et emne som energi og søg efter ord som green energy, nuclear power plant eller wind turbines.

Forbrugerrådets service – KLIK HER

Service’en bygger på 17 specifikke stoffer, der forekommer i plejeprodukter, og som har vist hormonforstyrrende effekter på dyr i dyreforsøg. Siden er nem at bruge. Produktnavn og producent oplyses og så krydses af på listen med de 17 stoffer.

Listen bygger på en rapport fra EU-kommissionen fra 2007, hvor 553 stoffer blev identificeret med mistanke om, at de har hormonforstyrrende effekter på mennesker. De 17 stoffer tilhører kategori 1 i rapporten, der er er stoffer, som har vist hormonforstyrrende effekter på dyr i forsøg.

• 4,4´Dihydroxy-biphenyl (DIHYDROXYBIPHENYL)
• Ethylparaben
• Propylparaben
• Butylparaben
• Methylparaben
• Cyclotetrasiloxane
• PCA eller HYDROXYCINNAMIC ACID
• Boric Acid
• BHA eller tert. Butylhydroxyanisol
• Diethyl phthalate (DEP)
• Resorcinol
• Ethylhexyl methoxycinnamate eller Octyl methoxycinnamate
• 4,4´-Dihydroxy-benzophenone
• 4-METHYLBENZYLIDENE CAMPHOR
• Benzophenone-2
• Benzophenone-1
• 3-Benzylidene camphor

Det danske økologimærke

Reglerne for Ø-mærket og EU’s økologimærke er stort set de samme, da de danske økologiregler, som ligger bag det røde danske Ø-mærke, er en oversættelse og fortolkning af EU-reglerne. Dog er de danske regler på enkelte punkter lidt skrappere end EU’s regler.

Det europæiske økologimærke

For at opnå Ø-mærket skal produktet som hovedregel overholde følgende;

• Økologiske fødevarer skal være fremstillet af 95 % råvarer fra et statskontrolleret økologisk landbrug.

• Økologiske fødevarer må ikke indeholde genetisk modificerede organismer eller være fremstillet ved hjælp af sådanne. F.eks. må økologisk kød ikke stamme fra dyr, der ikke har fået gensplejset foder.

• Økologiske madvarer må ikke være tilsat tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer, vitaminer.

• Økologiske madvarer må ikke være tilsat smagsforstærkere eller farvestoffer.

Ø-mærket kan også tildeles udenlandsk producerede fødevarer, men dette kræver at pakningen og kontrollen kan ske i Danmark, da de danske myndigheder ikke fører kontrol i andre lande.

Fødevarestyrelsen har udgivet en pjece om økologiske fødevarer, der beskriver mere om økologiske fødevarer.